I 2010 så organisationen 2100.nu dagens lys. Organisationen blev skabt for at sænke den mængde CO2, der årligt skabes af beboerne på Østerbro. Det skulle også være muligt at komme med bud på, hvordan Østerbro kunne blive grønnere.
Kadaver har været tilknyttet projektet over en længere periode. I denne periode er der blevet skabt to animationsfilm med forskellige formål. Den første produktion satte fokus på en konkurrence, hvor den bedste grønne idé ville blive honoreret med op til 125.000 kr. Til filmen blev der skabt et univers og karakterer, der informerede om projektet og den forestående konkurrence.
Da projektet nærmede sig sin afslutning inden sommeren 2010, blev Kadaver endnu en gang hyret til at lave en animationsfilm. Denne gang viste filmen, ved hjælp af animation og realbilleder, hele projektets udvikling og resultater.
2100.nu-projektet har ført til stigende involvering blandt beboerne på Østerbro. Filmene har ligeledes skabt synlighed omkring projektet i resten af landet.
I 2010 vandt 2100.nu Green Cities Award for arbejdet på Østerbro.
Links:
http://2100.nu/
Facebook-side: http://www.facebook.com/2100.nu
Konkurrencefilm:
Afslutningsfilm:



